Materialer
Vi har 10 forskellige typer tekstil i sortiment (inkl. læder), som hver fås i op til 8 forskellige farver. Det betyder du har tæt på 80 muligheder, bare for beklædning, på din sengegavl. Hvert tekstil er nøje udvalgt udfra deres kvalitet og slidstyrke. Alle vores materialer kommer fra danske leverandører.
Flere af vores tekstiler samt alt vores skum og pladevat er OEKO-TEX certificeret, hvilket betyder de er blevet produceret under visse bæredygtige og sundhedsmæssige forudsætninger.
Vasket bomuld
Vores vasket bomuld består af 100% ren bomuld, som har fået en vaskning der giver et råt og unikt look. Farvningsprocessen kan ikke kontrolleres som ved almindelig farvning, som gør at stoffet varierer i farve fra parti til parti. På den måde får stoffet altid et unikt præg og udtryk.
Stoffet er OEKO-TEX certificeret.
Indhold: 100% bomuld
Martindale: 100 000
Bouclé
Bouclé er sammen med velour den hotteste trend på de internationale møbelmesser lige nu. Og vi forstår godt hvorfor! 🙌🏻 Stoffet er retro på den fede måde, og vi ser det blive brugt på ny på mange af de ikoniske designklassikere for tiden.
Indhold: 45% Bomuld, 15% Uld, 13% Akryl, 19% Viskose, 8% Nylon
Martindale: 60 000
Fløjl
Fløjl er tilbage! Det rillede ikoniske stof har fået sit velfortjente comeback. Strukturen tilføjer en masse karakter til stoffet, og er en sand hyldest til det klassiske stof fra 70'erne.
Stoffet er OEKO-TEX certificeret.
Indhold: 9% Uld, 8% Viskose, 36% Akryl, 47% Polyester
Martindale: 35 000
Grov Struktur
Dette karakteristiske møbelstof består af en grov, vævet kvalitet i nogle skønne farver. Den karakteristiske struktur og den innovative indfarvningsproces giver stoffet en masse liv og karakter.
Indhold: 57% Akryl, 37% Polyester, 6% Viskose
Martindale: 31 300
Hør
100% naturlighed ❤️ Elsker du et naturligt look? Så er det svært at komme udenom vores hør. Den består af en blanding af hør og bomuld for at sikre et så naturligt look som muligt samtidig med, at holdbarheden er i fokus.
Indhold: 63% Bomuld, 37% Hør
Martindale: 55 000
Kunstlæder
Hvis du er fan af udseendet af læder, men foretrækker at koen går rundt på marken, så er det her stoffet til dig 🍀 Det er virkelig imponerende, hvor meget det ligner den "ægte" vare. Så hvis du foretrækker en mere miljøvenlig udgave, så er det absolut det her materiale, som du skal vælge.
Indhold: 65% PU, 10% Bomuld, 25% Polyester
Martindale: 51 200
Læder
Vores læder stammer fra Italien, og kommer fra fritgående kvæg 🇮🇹 Læderet er semi-anilin, som betyder at det har fået en let overfladebehandling, der gør læderet mere modstanddygtigt samtidig med, at det bevarer det naturlige look. Der kan derfor forekomme mærker og ridser, som er noget koen får naturligt på marken.
Læderet er Blue Angel certificeret
Bøjningsstyrke: 50 000 Cycles
Polyester
Det sikre valg! Et meget populært og slidstærkt møbelstof hvor alle kan være med. Stoffet fås i et utal af farver, så husk hvis du har specifikke ønsker til farven, så kan næsten ALT lade sig gøre. Se mere under 'Specialbestilling'.
Stoffet er OEKO-TEX certificeret.
Indhold: 100% Polyester
Martindale: 106 700
Uld
Er der noget mere sexet end genbrug? 🌎 Vores uld er vævet af genanvendt uld, som vi selv synes er ret så fedt. Hvert kilo nyproduceret uld genererer 9 kg kuldioxid, hvor genbrugsuld kun formår at producere 0,5 kg! Det har en positiv miljøpåvirkning takket være mindre vandforbrug, energi og lavere CO2-påvirkning.
Indhold: 70% GENBRUGSULD, 25% Polyamid, 5% Blandede Fibrer
Martindale: 150 000
Velour
Vi har fået den lækreste 100% bomuldsvelour i sortiment, som simpelthen er så fantastisk blød og samtidig fås i de flotteste farver! 🌈 Kvaliteten er fuldstænding i top her. Velour er og forbliver en af de hotteste tendenser indenfor møbeldesign. Og ved du hvad...? Det er umuligt at være uenig i med det her stof 🙋🏻 🙋🏻♂️
Indhold: 100% Bomuld
Martindale: 100 000
Produktion
Det er vigtigt for os, at du får lige præcis det du ønsker, på så nem og hurtig en måde som mulig. Derfor starter du med at designe din sengegavl her på siden som du ønsker og så... Ja, så er det egentlig bare at trykke 'Køb'.
Det er så her vi tager over. Når du har designet og bestilt din sengegavl, går vi igang med at producere den hurtigst mulig. Vi håndlaver selv alle sengegavlene fra bunden, og vi garanterer at der bliver lagt den nødvendige tid og kærlighed i hver enkelt gavl. Vi arbejder i et lille produktionslokale i Aarhus og er kun to mand bag, men vi lover at arbejde så hurtigt som vi kan for at få alle ordre leveret hjem til jer indenfor 5 uger.